Aalborg-læges idé kan sikre bypass-patienter

I dag får hver tredje patient problemer med hjertet efter operationen

- Hvert år bliver der udført en million bypass-operationer verden over. Hver tredje patient får efterfølgende problemer med hjertet, uden at lægerne reelt kan gøre noget ved det. De opdager det nemlig ikke under operationerne, men lukker øjnene og håber, at det går godt.

Det siger speciallæge i hjertekirurgi på Aalborg Sygehus, Niels-Henrik Staalsen, som selv har stået tilbage med usikkerheden og uvisheden om, hvor godt en operation egentlig er lykkedes, efter utallige bypass-operationer.

Men han har også fundet en løsning på problemet.

- Vi laver bypass ved forsnævring af blodkar, og under operationen sker der en sammensyning mellem to kar, idet vi syr blodkar på kranspulsåren. Et kar er en-to millimeter i diameter, og vi syr med 12-18 sting. Til at kontrollere, om sammensyningen er OK, bruger vi et kamera, en såkaldt ultralydstransducer, der kan kigge igennem væv. Som kontrol måler vi antal milliliter blod pr. minut, der løber gennem karrene. Det er et dårligt mål for, om operationen er forløbet tilfredsstillende, men det er den målemetode, vi har i dag, siger Niels-Henrik Staalsen videre.

Tre problemer

Under operationen sættes kameraet på hjertet med det formål at kunne lave om med det samme, hvis noget ikke er i orden.

- Men der er tre problemer forbundet med at bruge kameraet. At få det område af hjertet, vi måler på, til at stå stille. Ultralyd kan ikke kigge igennem luft, og derfor skal kameraet berøre hjertet. Men samtidig – som det tredje problem – er det vigtigt ikke at deformere, ødelægge noget. Kameraet er udstyret med et håndtag, som gør det muligt at komme om på bagsiden af hjertet, og jeg har så fået den idé at montere en ”sko” af plastic på kameraet, en EchoClip som den nu hedder. Den har en fordybning, en rende, en hulning i midten og kan få et område af hjertet til at stå stille. Ved at fylde hulrummet i midten med ultralydsgel kommer der ikke luft mellem kamera og hjerte. Og den trykker ikke på hjertet og kan derfor ikke ødelægge noget, fortæller Niels-Henrik Staalsen.

Der er udviklet en software til EchoClippen, hvormed der overføres billeder fra kameraet til en computer, som analyserer billederne.

Matcher det, patienten har i forvejen

- Med EchoClip og software kan vi se, at det, vi sætter på, matcher det, patienten har i forvejen. Altså at karrene, vi syr på, har samme størrelse som patientens egne og derfor har samme blodgennemstrømning, siger Niels-Henrik Staalsen, der har arbejdet med EchoClippen i to år. I form af griseforsøg, men nu vil han gerne bruge teknikken på mennesker.

- Lige nu er vi i gang med at søge de tilladelser, som det kræver. Planen er at bruge det på patienter på Aalborg Sygehus til næste år. 100 operationer i 2012 er vores mål, siger han.

Stor interesse verden over

Princippet i det, Niels-Henrik Staalsen har udviklet, er blevet beskrevet og omtalt i en række af de største lægemagasiner i verden og har skabt stor interesse verden over. Han har fået invitationer til kongresser i Kina, Indien og Canada, og han er desuden ved at skrive en disputats over emnet.

- Uden Idéklinikken var projektet ikke blevet ført ud i livet. Uden hjælp derfra var jeg blevet slidt op. Ikke mindst økonomisk, understreger Niels-Henrik Staalsen, der er i gang med at patentere EchoClip sammen med ledende overlæge på Aalborg Sygehus, Jan Jesper Andreasen, og på billedanalysedelen sammen med fire ingeniører fra Aalborg Universitet.

December 2011