SAXOs Innovationspris 2012Vil sætte fokus på nye, spændende tiltag, der kan være med til at skabe optimisme og fremdrift i bogbranchenFor første gang i den danske bogbranches historie hyldes innovation, når Danmarks første og største internetboghandel SAXO.com og kulturminister Uffe Elbæk overrækker 50.000 kr. til det mest nyskabende tiltag i bogbranchen. - Bogbranchen er lige nu under total forvandling bl.a. på grund af digitalisering, mobilitet, sociale medier m.v. Dette stiller store krav til branchen om at forny sig selv og opfinde alternative forretningsmodeller. Med prisen ønsker vi at sætte fokus på nye, spændende tiltag der kan være med til at skabe optimisme og fremdrift i bogbranchen, siger Jørgen Balle Olesen, stifter af SAXO.com. Under BogForum i Bella CenterPrisen bliver uddelt under BogForum i Bella Center og går til den person eller det projekt, der fortjener en særlig anerkendelse for at have skabt innovation i den danske bogbranche. Det kan være en forfatter, en grafiker, et forlag, noget indholds- eller formatrelateret, et anderledes markedsføringstiltag, en ny distributionsmetode, betalingsform eller en helt ny forretningsmodel. Det kan også være noget helt andet, så længe det er nyt, innovativt og relateret til bogbranchen. |