Frigør ressourcer og tid hos virksomhederDanske Targit står bag ny intelligent software, der er designet til at understøtte virksomheders mulighed for at træffe hurtige og effektive beslutninger på et veloplyst grundlag- Vores brugere rundt om i verden vil fremover egenhændigt være i stand til at analysere deres forretningsdata, og dermed vil de i dagligdagen blive uafhængige af IT-afdelinger og controllere. Brugervirksomhederne vil derfor opleve umiddelbare effektiviseringsgevinster. Det siger udviklingsdirektør i Targit, Morten Middelfart, om den opdaterede Decision Suite software. Softwaren er blandt de mest brugervenlige business intelligence løsninger, der er til rådighed. F.eks. giver den virksomheder mulighed for at skrive til computeren i et naturligt sprog. Man kan eksempelvis bede om en sammenligning af salgsmedarbejderes præstationer over tid – skrevet med disse ord. Resultaterne præsenteres på en måde, der er overskuelig og tilpasset den enkelte brugers præferencer, som systemet opsamler gennem de daglige interaktioner. Derudover kan virksomheden let selv tilføje nye elementer til deres analyser og få resultaterne leveret i dynamiske visualiseringer, der kan understøtte beslutningsprocesser. Uden om IT-afdelingenSom noget nyt kan brugere af Targits software også analysere på data, der ikke er en del af virksomhedens formelle datastruktur i datawarehouset. Det kan f.eks. være data fra sociale medier, google trends, valutakursudviklinger eller markedsanalyser, som enkelte afdelinger eller brugere nu helt uden om IT-afdelingen kan bruge til at understøtte beslutninger. - Vores mål er at gøre softwaren så brugervenlig som overhovedet mulig, således at den, som har brug for information, får den let og hurtigt. Vi ønsker kort fortalt, at brugeren ved hjælp af de rette facts skal få lidt mere mod til at iværksætte initiativer, der vil optimere forretningen og skabe resultater, der kan ses på bundlinjen, siger adm. direktør Morten Sandlykke. Juli 2013 |
Morten Middelfart – udviklingsdirektør i Targit. |