Støtte til innovative studerendeTalentforløbet ”Spirekassen”, som Boligfonden Kuben står bag, har afgørende betydning for deltagernes projekterBoligfonden Kubens nye talentforløb ”Spirekassen” er et program for unge talentfulde studerende i Danmark. Ved en Master Class, som fonden netop har afholdt i København, lød der meget ros til programmet. Fælles for responsen fra de unge talenter var, at deltagelsen i forløbet havde haft afgørende betydning for deres respektive projekter. Støtten var blevet brugt på vidt forskellige ting, som for eksempel udvikling og produktion af prototyper, advokatbistand og indhentning af patent. Livgivende- Boligfonden Kuben ønsker med Spirekasse-programmet at sætte fokus på innovative talenter blandt unge studerende i Danmark. Fonden har de senere år været igennem en udvikling fra deltagelse i store etablerede forskningsprojekter til at blive den fond, der støtter talentmassen blandt de studerende. I denne Master Class har vi oplevet, at vores priser på 25.000 kroner i høj grad har været livgivende for de meget forskellige projekter, siger formand for Boligfonden Kubens bestyrelse, Gøsta Knudsen. Psykologisk rygstødDeltagerne i Spirekasse-forløbet gav udtryk for, at de havde haft stort udbytte af forløbet og roste det for især tre ting: Enkle procedurer og få krav i forbindelse med ansøgning. Værdifuld økonomiske betydning af Spirekasse-prisen. Vigtigt psykologisk rygstød at blive anerkendt. |
Stel-serien ”Kofoed”, en komposition i træ, glas og keramik, er et af Spirekasse-projekterne. |