dot_animation
21.12.2024
17:21
Søg på brancher
facebook

Længden giver stor bredde
i innovationskonsortium

FORCE Technology har fået rollen som projektleder i innovationskonsortiet GenVind – et af de otte innovations-konsortier, der har fået støtte fra Rådet for Teknologi og Innovation

Konsortiet går ud på at genanvende kasserede plastkompositter på en miljømæssig og økonomisk forsvarlig måde. De deltagende virksomheder har især fokus på at genanvende vindmøllevinger, da de bliver et stadig større problem på lossepladsen, hvor de optager meget plads.

I og med vindmøllevinger er meget lange, ofte over 60 meter, er der fundet partnere til konsortiet, der er interesserede i at bruge forskellige dele af vingen på hver sin måde. 

- Projektets målgruppe er ekstrem bred, og vores fokus spænder fra brug af større dele af en vindmøllevinge i bygningsindustrien til de fineste fraktioner i form af støv som grundlag for fremstilling af nye malinger, siger projektleder for GenVind, Per Bo Ludwigsen, Teknisk chef hos FORCE Technology.

Stor miljømæssig betydning

Det får stor miljømæssig betydning for virksomheder og myndigheder at opnå en viden om, hvilke teknologiske sorteringsmuligheder der findes til at sikre miljømæssig forsvarlig bortskaffelse eller genanvendelse af affald med indhold af miljø- og sundhedsskadelige stoffer.

GenVind løber over fire år og har i alt 21 partnere med, som er GTS-virksomheder, universiteter og producenter af plastkompositter og andre interessenter i genanvendelse. Innovationskonsortiets resultater vil løbende blive offentliggjort ved hjælp af bl.a. temadage, foredrag, artikler og kurser.

Juni 2012

  fd5j-61568-FotovenligstudlntafVestasWindSystemsAS.jpg - Højre billede 1029x1910