Fokuseret udvikling er nøgleord for ny netværkslederCharlotte Darre tager over som netværksleder i InnoBYGDen 1. juli 2012 overtog Charlotte Darre rollen som netværksleder i innovationsnetværket for energieffektivt og bæredygtigt byggeri, InnoBYG, efter René Østergaard. Charlotte Darre, der arbejder på Teknologisk Institut i Aarhus inden for byggeri med fokus på bæredygtighed, energi og innovation, siger: - Jeg glæder mig til at være med til at facilitere en bæredygtig samfundsudvikling, hvor energi- og ressourceforbrug, komfort, funktion, æstetik og sikkerhed er i højsædet. BæredygtighedMed stigende fokus på bæredygtighed, herunder introduktion af begrebet som et af de væsentlige punkter i byggevareforordningen, er strategien lagt, pointerer Charlotte Darre og siger: - Vi har i Danmark en enestående chance for at lave gode løsninger, der både kan kvalificere det danske byggeri, men også gøre sig gældende på det internationale marked. Samarbejde og netværkInnoBYG har et givtigt samarbejde med flere netværk og initiativer. - Vi kan umuligt vide det hele og samarbejder gerne i den gode sags tjeneste med det formål at komme længere ud og skabe grobund for bæredygtig innovation i byggeriet, siger Charlotte Darre. August 2012 |
Charlotte Darre - ny netværksleder i InnoBYG. |