dot_animation
29.3.2024
12:55
Søg på brancher
facebook

Dansk software hjælper
Dansk Flygtningehjælp
i hele verden

”Vi vil få et langt mere opdateret overblik over økonomien og fremskridtene i vores projekter”, siger økonomichef Pernille Rostrup Hansen

Dansk Flygtningehjælp har i samarbejde med IT-virksomheden Concerno udviklet en løsning til udveksling af data, der bedre udnytter organisationens ressourcer. Løsningen baserer sig på en dansk udviklet e-handelsløsning til Microsoft Dynamics NAV, og den giver et bedre overblik over økonomien i Dansk Flygtningehjælps programmer i selv de fjerneste egne på kloden. Det frigør ressourcer og letter planlægningen af organisationens operationer i mere end 30 lande, idet økonomiske nøgletal kan udveksles langt mere smidigt mellem kontorerne .

- Systemet vil gøre, at vores landekontorer indberetter direkte til vores fælles økonomisystem, og dermed vil vi få et langt mere opdateret overblik over økonomien og fremskridtene i vores projekter. I dag modtager vi indberetninger månedligt via email, som vi så importerer til vores økonomisystem, og det betyder, at vores samlede status altid er mindst en måned gammel. Nu er vi i gang med at teste et øjeblikkeligt opdateret system, som vil sætte os i stand til at disponere vores ressourcer bedre, siger Pernille Rostrup Hansen, der er økonomichef hos Dansk Flygtningehjælp.

Tager højde for dårlig internetforbindelse

En særlig feature ved løsningen er, at den tager højde for, at flere af Dansk Flygtningehjælps afdelinger er placeret steder, hvor adgang til internettet er stærkt begrænset. Brugerne ude i de enkelte lande, eksempelvis Etiopien, indberetter blot som de normalt ville gøre, og i det øjeblik, der igen etableres forbindelse til nettet, vil data automatisk blive opdateret hos organisationen i København.

- Vi opererer i lande, hvor Internettet ofte ikke er pålideligt eller stærkt kontrolleret af staten. Det har givet os en udfordring i og med, at vi i Danmark skal kunne konsolidere alle vores projekter. Med den nye løsning kommer vi så tæt på at have data i realtid som muligt, under de givne forhold, og det forventer vi os meget af. De første tests viser, at det fungerer efter hensigten, siger Pernille Rostrup Hansen. 

Dobbeltarbejde elimineres

Systemet giver ikke blot et mere opdateret datagrundlag. Torsten Damgaard, der er seniorrådgiver hos Concerno, siger:

- Systemet, der bygger på en effektiv sammenbinding af databaser i et Microsoft Dynamics NAV-miljø og vores e-handelsløsning, Concerno Webstore, er designet til de helt særlige vilkår, Dansk Flygtningehjælp arbejder under, og det giver dem en række afledte besparelser.
Concerno Webstore udmærker sig ved at være en hyldevare, der installeres og implementeres problemfrit. Integrationen til Microsoft Dynamics NAV er usædvanlig i og med at dataudvekslingen foregår ekstremt hurtigt. Concerno Webstore kan behandle op til 80.000 records i minuttet mellem Microsoft Dynamics NAV og den valgte grænseflade. Det er mange gange flere end konkurrerende produkter.

Oktober 2012