dot_animation
19.4.2024
13:39
Søg på brancher
facebook

Kan forebygge sårdannelse hos diabetikere

Et specielt skoindlæg med flydende gelé, der er en dansk opfindelse, bliver blåstemplet af britiske læger

Som det eneste firma nogensinde har ProBody Medical i Haderslev – efter mere end 10 års udviklingsarbejde – fået videnskabeligt bevis for, at et specielt indlæg med flydende væske kan forebygge sårdannelse under fødderne på diabetikere.

Den videnskabelige test på diabetikere er netop offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift ”British Journal of Diabetes and Vascular Disease”. Testen viste, at trykket i forfoden (én af årsagerne til diabetikersår) blev reduceret med 21,5 pct., og at iltindholdet i blodet blev forbedret med fem pct.

Én problemstilling er at sørge for insulin til diabetikere, en anden består i at forebygge, at der præventivt ikke sker sårdannelse under fødderne. I senstadierne af diabetes er sådanne sår forbundet med en meget stor risiko for amputationer, da sårene heler dårligt. Tal fra International Consensus on the Diabetic Foot viser, at 80-85 pct. af alle fodamputationer oprinder fra sårdannelser. 

54 pct. flere diabetikere i 2030

Ifølge International Diabetes Federation var der i 2010 i alt 284,6 millioner mennesker verden over med diabetes – et tal som forventes at stige med 54 pct. til 438,4 millioner i 2030. I Danmark er der cirka 200.000 diabetikere p.t., og tallet forventes at stige til 400-600.000 i 2025. Diabetesrelaterede omkostninger i Danmark var i 2006 ca. 22 milliarder kroner og ventes at stige til 38 milliarder kr. i 2025.

Den cirkulerende væske i indlægget bevæger fodens små interne muskler. Herved forbedres venepumpe-funktionen, hvorved også træthed i benene under gående og stående aktivitet nedsættes. Gelé-indlægget har i Danmark været testet til stående arbejde bl.a. hos COOP, Kød- og Slagteribranchen, Danish Crown og Lundbeck A/S. Herudover foreligger også tests fra sikkerhedsafdelingerne hos Arla Foods og Post Danmark og en rapport fra den anerkendte tyske læge i arbejdsmedicin, Professor Dr. Med. Dr. Ing. Habil Wilfried Diebschlag, Institut for Ergonomi ved universitetet i München.

Indlæggene produceres i Tyskland i.h.t. ISO 9000 normer og er CE-mærkede som Medicinsk Udstyr Klasse 1. Ligeledes foreligger europæisk og amerikansk patent. De fås på apotekerne.

Trykaflastende egenskab

Efter mange års arbejde har ProBody Medical opbygget en helt særegen kompetence indenfor gel, og man har allerede nye prototyper klar, som kan forbedre den trykaflastende egenskab betydeligt, oplyser firmaet.

November 2012

  Gele-indlægget fra ProBody Medical.