dot_animation
28.3.2024
18:43
Søg på brancher
facebook

Nu bliver det lettere
at holde styr på kontakterne

Ny dansk app løser hurtigt og let problemet med kontaktoplysninger, der ikke bliver opdateret

For de fleste mobilbrugere er det en konstant udfordring at holde adressebogen opdateret. Nogle ændringer får man ikke besked om, mens andre glemmer man selv at rette til. Det problem løser ny dansk app. Den gratis app, der hedder Uptact, er netop udgivet og forventes at blive en stor succes blandt mobilbrugere.

Vi kender det godt: Det nye mobilnummer bliver ikke altid kommunikeret ud til forretningsforbindelser, tidligere kollegaer, bekendte eller forældrene fra børnenes skoleklasse. Skulle opdateringen i enkelte tilfælde blive sendt ud til alle i adressebogen, glemmer mange af modtagerne alligevel at opdatere ændringen.

- Selvom du måske sender 100 sms’er samt e-mails rundt til dine kontakter, så er det bare ikke alle, der får de nye kontaktoplysninger gemt i deres adressebog på mobilen. Det er besværligt, og i en travl hverdag er det én af de ting, der let glemmes. Mobilen indeholder vores primære netværk, så det er problematisk at vi med tiden risikerer at miste kontakten til hinanden på grund af manglende opdateringer i adressebogen, fortæller Lars Hartvig Linaa, CFOO og medejer i firmaet bag Uptact. 

Opdaterer automatisk

Problemet med kontaktoplysninger, der ikke bliver opdateret, kan nu hurtigt og let løses, hvis blot man ejer en smartphone og har Uptact installeret. Uptact opdaterer nemlig automatisk alle oplysninger på de kontakter i din adressebog, der også har installeret app’en. Så snart en af dine kontakter ændrer sine kontaktoplysninger, opdateres din mobils adressebog automatisk. Dermed undgår du at miste kontakten til dit netværk, og besværet med opdateringer forsvinder helt.

Første gang Uptact tages i brug, søger den i din adressebog efter de kontakter, som også findes i databasen. Findes der matches, skal de godkendes, før Uptact fremadrettet automatisk opdaterer. Uptact arbejder i baggrunden og giver notifikationer hver gang en kontakt installerer Uptact og skal godkendes til automatisk opdatering. Uptact erstatter ikke mobilens adressebog eller ændrer i udseendet eller struktur af denne, men opdaterer blot med kontaktpersoners egne ændringer.

Professionel version

Uptact kræver minimum Android 2.2. eller iPhone 3gs. Der vil blive udviklet en professionel version, der sigter på anvendelse i virksomheder.

April 2012

  cc3t--uptact.jpg - Højre billede 656x