Kapital til innovativ forretningsidéWildlife Communication Technologies får tilført kapital fra investeringsselskabet Agro Business Innovation A/SMed idéen om et intelligent fugleskræmsel, AniMan – et system til bortskræmning af fugle og vildt i marker – vandt Wildlife Communication Technologies Agro Business Parks innovationspris i 2012. Et halvt år efter blev virksomheden nomineret til og vandt Agromeks nyhedspris i kategorien ”Markbrug” for systemet. Og nu skyder Agro Business Innovation A/S så yderligere kapital i virksomheden. Direktør i Agro Business Park, Lars Visbech Sørensen, er ikke i tvivl om virksomhedens store potentiale og fortæller om beslutningen om kapitalforhøjelsen til virksomheden: - Grunden er, at AniMan-systemet allerede nu har bevist sit markedspotentiale. Deltagelsen på Agromek 2012 gav os en rigtig god indikation af interessen – og dermed også forretningspotentialet – for dette produkt, der kan afhjælpe problemer med markskader, som mange landmænd oplever, og vi finder derfor en yderligere investering i virksomheden berettiget. Den første medarbejderSamtidig har Wildlife Communication Technologies bosat sig i et innovationskontor i Agro Business Park. Her gives de rette rammer til det, som det hele handler om, nemlig at opbygge virksomheden. Virksomheden har desuden netop ansat sin første medarbejder. |
Lars Visbech Sørensen, er ikke i tvivl om Wildlife Communication Technologies store potentiale. |