Magneter erstatter tømrerenNyt indretningssystem baseret på en magnetløsning gør det attraktivt løbende at indrette og rokere om på butikkernes udseendeEn ny dansk hyldeproducent, Mag & mov i Skanderborg, har designet et indretningssystem, som vil kunne spare detailbranchen for nogle dyre håndværkerregninger. Systemets banebrydende og patenterede hyldeophæng har allerede skabt interesse hos flere af landets store detailkæder. Bagpladen som reklamepladsSystemet, der er udviklet og produceret i Danmark, består af en smal bagplade, der leveres med en plastfolie, som hver enkelt kunde selv kan designe. Ønsker man eksempelvis at tage et billede med sin smartphone og efterfølgende bruge det som baggrund, kan det uden problemer lade sig gøre. Enkelt at ændre- Systemet gør det enkelt at ændre i opsætningen af hylder. Hylderne vippes blot af, og pladen kan på få sekunder genplaceres et nyt sted. Dermed står opsætningen af det magnetbaserede hyldesystem i skærende kontrast til den tid, en tømrer bruger på at indrette butikslokaler med nye hyldesystemer. Med vores system er tid sparet og penge tjent, forklarer Kenneth Kejser. Ydermere er Mag & mov snart klar med en fristående plade, hvor der kan monteres hylder på begge sider. Dermed bliver detailhandlens indretningsmuligheder udvidet endnu engang. Det industrielle køkkenEndelig så varsles der med en ny serie, som udelukkende består af rustfrie materialer. Serien henvender sig til industrikøkkener, hvor særlige hygiejnekrav gør rustfrit stål til et nødvendigt valg. Med denne serie kan man på få sekunder løfte hylderne af bagpladen og smide dem i opvaskemaskinen. På den måde sikres det, at man lever op til Fødevarestyrelsens hygiejnekrav. Marts 2013 |
Det nye indretningssystem gør det enkelt at ændre i opsætningen af hylder.
|