dot_animation
29.3.2024
9:59

Robotteknologi til
kamp mod muslinger

Offshore-branchen kan spare store summer, hvis belægninger på havfundamenter kan udføres automatisk og kontinuerligt

Alger, søanemoner, muslinger og andre belægninger af mikroorganismer (biofouling) udgør en konstant risiko mod offshore-installationer under vand – f.eks. fundamenter til vindmøller og olie-/gasrigge. Den uønskede vækst vanskeliggør ikke blot inspektion og service, men øger i takt med mængden af belægninger også vandets pres på installationerne. Manuelt og omkostningstungt dykkerarbejde er i dag den eneste mulighed for effektiv bekæmpelse af den skadende biofouling. Intelligent og kontinuerlig bekæmpelse med robotteknologi vil kunne skabe helt nye muligheder for offshore-branchen.

Et nyt virksomhedsnetværk initieret af Offshore Center Danmark i samarbejde med Innovationsnetværket RoboCluster vil derfor kigge nærmere på mulighederne for at udvikle robotteknologiske løsninger til kampen mod biofouling. Netværket tog sin officielle start ved en konference om undervandsrobotter i februar 2013, og de deltagende virksomheder skal nu arbejde videre med netværkets fokus på området.

Få millimeter stål sparer millioner

Biofouling presser dagligt offshore-virksomhedernes omkostninger til materialer i vejret. F.eks. benyttes i dag kraftigere stålkonstruktioner end nødvendigt for bl.a. at modvirke det øgede pres, som vandets konstante påvirkning udgør. Og der er mange penge at spare, hvis påvirkningen af biofouling kan minimeres eller fjernes. Beregninger foretaget af forskere fra Aalborg Universitet viser, at havvindmølle-producenter ved blot af skære én millimeter stål af sokkelkonstruktionens diameter kan spare mange millioner kroner.

Robotteknologier til afrensning kan være én blandt flere mulige løsninger.

Et stykke vej til målet

Men teknologisk er der stadig et stykke vej til målet. Således var nogle af konklusionerne fra to grupper studerende fra Aalborg Universitet, som forud for konferencen havde arbejdet med afdækningen af muligheder for at benytte AUV´ere (autonomous underwater vehicles) til netop afrensning af biofouling.

Blandt de mange udfordringer, som grupperne havde lagt til grund for deres arbejde, og som særligt vanskeliggør automatisk afrensning, er fundamenternes store forskellighed. Ikke to vindmølleparker er ens, og en begrænset arbejdshøjde ved bl.a. stiger og rør øger udfordringerne for teknologierne. Samtidig er der et stort behov for energitilførsel, da selve kørslen og afrensningen vil kræve store mængder strøm – et behov, som vil være svært at dække, da der ikke umiddelbart kan hentes energi fra selve vindmøllen.

Tid spiller en stor rolle

Udover de rent teknologiske udfordringer spiller også tidsaspektet ved afrensningen en stor rolle. For at minimere strømforbruget og samtidig undgå at skulle benytte så kraftige værktøjer, at der vil være risiko for at ødelægge fundamentets overfladebelægning, er det nødvendigt at kunne afrense hvert enkelt fundament én gang i timen. Sker dette ikke, vil biofilm fra vandet allerede have skabt gunstige vækstbetingelser for biofouling – og derved øges behovet for kraft og energi ved afrensningen.

Kilde: Innovationsnetværket RoboCluster.

Marts 2013

 

Støt MagasinetInnovation.dk med en donation - klik her.

Læs også: