Små virksomheder
tøver med åbent innovationssamarbejde

Det er en af udfordringerne for ny dansk fødevareklynge, der skal gøre fødevareerhvervet til et af landets stærkeste væksterhverv

Klyngedannelse er en erklæret vækststrategi i Danmark. For stærke erhvervsklynger skaber vækst og arbejdspladser. Og nu skal landets styrkeposition på fødevareområdet udnyttes til at skabe en europæisk guldklynge, der kan være en af verdens stærkeste på området. Derfor indgår Arla Foods, Region Midtjylland, Landbrug & Fødevarer, Aarhus Universitet, Aarhus Kommune og Future Food Innovation et formelt samarbejde om at skabe en klyngeorganisation på fødevareområdet. Små og mindre store virksomheders modvilje for at indgå i et klyngesamarbejde kan dog bremse klyngens vækst og styrke.

Region Midtjylland bliver det fysiske udgangspunkt for den nationale fødevareklynge. Klyngeorganisationen skal ifølge Jais Valeur, Executive Vice President i Arla Foods, forløse det store potentiale, som Danmark rummer inden for innovation og produktion af sunde, sikre og bæredygtige fødevarer. Ambitionen er at gøre fødevareerhvervet til et af landets stærkeste væksterhverv.

En forudsætning for stærk klyngedannelse

En ny analyse fra REGX (Det danske klyngeakademi) viser, at de største vækstmuligheder for fødevaresektoren er at styrke de eksisterende erhvervsmæssige specialiseringer. Samtidig må nye specialiseringer udvikles i krydsfeltet mellem fødevare og klima, miljø og sundhed. Og skal en dansk fødevareklynge blive en stærk europæisk guldklynge, der kan gøre sig gældende internationalt, så bør både små og store aktører i den danske fødevarebranche indgå i flere og mere åbne innovationssamarbejder, end det er tilfældet i dag. For det er kombinationen af de store etablerede virksomheders internationale markedskraft og de små virksomheders innovation, der skal sikre innovationshøjden i fødevareerhvervet og løfte hele sektoren.

Men små virksomheder og iværksættere kan have betænkeligheder ved at indlede sig på åben innovation. For hvordan sikrer de sig, at store etablerede virksomheder som Arla Foods og Dupont ikke løber med deres idéer og medarbejdere?

En bredt funderet klyngeorganisation, der tilgodeser alle aktørernes interesser og skaber de nødvendige rammer for den åbne innovation, er ifølge Glenda Napier, analysechef i REGX, svaret på det spørgsmål. Derfor bliver professionel matchmaking, gensidig tillid og trygge rammer for samarbejdet mellem de forskellige aktører i klyngen nogle af kernepunkterne, når klyngeorganisationen skal dannes.

God facilitering er vigtig

Det konsortiedrevne innovationsmiljø Future Food Innovation, der er med til at definere den nye klyngeorganisation på fødevareområdet, har derfor en særlig vigtig rolle. Som organisationens netværks og innovationsfacilitatorer skal Future Food Innovation sikre SMV’ernes deltagelse i klyngesamarbejdet. At det kan blive en udfordring, kan Gyda Bay, innovationschef i Future Food Innovation, bekræfte.

‐ Åben innovation opleves stadig utrygt for mange mindre virksomheder i fødevarebranchen. Store dele af erhvervet har ikke tradition for de åbne samarbejder. Man har udviklet sine produkter internt i virksomhederne eller brugt opkøb af konkurrenter som forretningsfremmer. Når innovationsmiljøet Future Food Innovation iværksætter udviklingssamarbejder mellem virksomheder i samme del af fødevarebranchen, møder de typisk modstand. At dele idéer og samarbejde med en reel eller blot potentiel konkurrent byder stadig mange imod. Frygten for, at konkurrenten stjæler de gode idéer eller medarbejdere, er indgroet, siger hun.

Meget er dog i opbrud, også i fødevarebranchen, og Gyda Bay er optimistisk på klyngesamarbejdets vegne. Flere og flere af de mindre fødevarevirksomheder kan se fordelen ved at åbne op, og de søger Future Food Innovations hjælp til at udvikle deres forretning. Udvikling af innovative produkter, støtte til erhvervs‐ph.d’er, innovationsworkshops, matchmaking og facilitering af venturesamarbejder er populære og anerkendte vækstfremmetilbud.

Meget inspirerende

Vækstiværksætter og chocolatier Lars Frederiksen fra den lille østjyske virksomhed Woodshade Organics er en af de fødevareproducenter, der har deltaget i Future Food Innovations innovationsinitiativer. Han oplevede samarbejdet med andre passionerede og kompetente fagfolk som meget inspirerende. At åbne op omkring udviklingen af nye produkter og forretningsstrategier har tilført Woodshade Organics en værdi, virksomheden ellers ikke havde opnået, mener han.

‐ Det er altid inspirerende at møde mennesker, der brænder for det, de laver, og som kan komme med nye perspektiver på det, vi laver. Hvis der er en god dynamik, kan man videreudvikle på hinandens idéer. Og vi når længere med produktudviklingen på den måde, men det kræver, at man har tillid til hinanden, og det får man kun, hvis begge parter er villige til at tale åbent og dele ud af deres viden, siger han.

Tillid en essentiel faktor

Lars Frederiksen har dog svært ved at forestille sig at indgå i et udviklingssamarbejde med en direkte konkurrent. Til gengæld vil han gerne samarbejde med de store etablerede virksomheder i en fødevareklynge, hvis de juridiske ophavsrettigheder er på plads.

‐ Idéen om en fødevareklynge, hvor vi små virksomheder samarbejder med de store koncerner om at udvikle helt nye produkter og markeder, er rigtig god. Det kan jeg se spændende perspektiver i, også for små virksomheder i fødevarebranchen, men det er vigtigt, at der er klarhed om f.eks. ophavsret til de produkter og idéer, man udvikler sammen. For vi små virksomheder skal kunne have tillid til, at vi ikke bliver tromlet, siger Lars Frederiksen.

I Future Food Innovation er man meget bevidst om, at tillid og gennemskuelighed er nøgleord, når de åbne innovationssamarbejder skal udbredes i hele klyngens økosystem. Og at være med til at skabe en god samarbejdskultur i den danske fødevareklynge er en opgave, Gyda Bay og Future Food Innovation tager meget alvorligt.

De bedste rammer

‐ Future Food Innovation har som del af den nye klyngeorganisation en forpligtigelse til at levere de bedste rammer for åben innovation. Det vil vi bl.a. gøre ved at formulere et sæt klare spilleregler for de udviklingssamarbejder, vi faciliterer. Det skal skabe tryghed for parterne. For man får ikke meget radikal innovation ud af mistillid og frygt. Gensidig tillid er et nøgleord, og alle parter skal vinde ved at indgå i åbne innovationsprocesser. Som rådgivere og facilitatorer kan vi dog kun hjælpe til med, at den danske fødevarebranche får et stærkt og værdiskabende klyngesamarbejde. Klyngens styrke er en sum af alle parters indsats, investerings‐ og samarbejdsvilje, siger Gyda Bay.

Juni 2013