Dansk opfindelse for fuld kraft i 100 år
Langt de fleste af verdens store skibe sejler med dieselmotor, der er udviklet af det tidligere B&W – i dag MAN Diesel & Turbo
Det var franskmanden Rudolf Diesel, der opfandt dieselmotoren, men det var det danske værft B&W, som efter at have erhvervet patent på franskmandens motortype udviklede den til en skibsmotor, der revolutionerede søfarten. Den danskudviklede teknologi var så fremsynet, at den stadig holder i dag – præcis 100 år efter.
I dag sejler langt de fleste af verdens store skibe med dieselmotorer, der er udviklet her i landet. Overgangen fra dampskibe til dieselskibe begyndte den 17. februar 1912 med det danske skib M/S Selandia, der som det første store skib i verden sejlede på diesel.
M/S Selandia var et teknologisk vidunder. Det ved vi i dag, men i 1912 tvivlede mange på, at dieselmotoren overhovedet kunne bruges om bord på skibe. Teknikernes store udfordring var at få højere motorydelse og samtidig gøre motoren i stand til at slå bak. Og det lykkedes med M/S Selandia, der blev til i et tæt samarbejde mellem B&W og rederiet ØK og skulle bruges på ruten København-Bangkok.
Den nye skibsmotor var to-tre gange så effektiv som dampmotoren, og den gav en større lasteevne og en langt større aktionsradius. Og udkonkurrerede dampmotoren fuldstændig.
Forbedring af arbejdsmiljøet
M/S Selandias moderne teknologi medførte samtidig en enorm forbedring af arbejdsmiljøet om bord. Derom fortæller forfatter Tom Wismann, der skriver bøger om skibe og tidligere i en årrække har arbejdet med skibsmotorer som projektleder ved FORCE Technology:
- På de store dampskibe stod en hær af fyrbødere i høj varme og en tæt sky af kulstøv og skovlede kul i tonsvis ind på kedlerne ved håndkraft. På de største skibe op til 40 tons i timen. Arbejdet var ekstremt fysisk hårdt og møgbeskidt. Der blev hele tiden brugt kul, og hver gang der skulle mere kul om bord, blev skibet svinet til i kulstøv. Og så skulle store mængder slagge og aske fra kedlerne bæres eller hejses op til rælingen i jernspande og hives overbord ved håndkraft. På de store skibe op til seks tons i timen. Det var en ren revolution for arbejdsmiljøet, at man gik fra kulfyrede dampkedler til dieselmotorer.
Som en konsekvens af det dårlige arbejdsmiljø levede fyrbødere kortere end gennemsnitsdanskeren for 100 år siden. Dels fordi arbejdet var fysisk hårdt og nedslidende. Og dels på grund af de mange sygdomme, man risikerede i det farlige arbejdsmiljø.
Pionér inden for CO2-reduktion
M/S Selandia viste også vejen for international skibsfart som pionér inden for CO2-reduktion og fik kolossal betydning for skibsfartens udslip af CO2.
- Da man i 1912 skiftede skibenes dampmaskiner ud med dieselmotorer, faldt CO2-udslippet pr. produceret kilowatttime dramatisk. Allerede omkring 1920 var CO2-udslippet mere end halveret. Derefter kæmpede dieselmotorer og dampturbiner gennem godt 50 år om at blive mest effektive, så CO2-udslippet kunne nedbringes. Og dieselmotoren endte med at vinde, siger seniorforsker ved Institut for Mekanisk Teknologi på DTU, Hans Otto Kristensen.
Her i 2012 står det tidligere B&W, som nu hedder MAN Diesel & Turbo, klar til at tage endnu et miljømæssigt kvantespring.
Februar 2012
|
|
M/S Selandia, det første oceangående motorskib i verden, blev søsat i 1912 og betød en revolution inden for søfarten. Herunder ses et udsnit af skibets dieselmotor - en dansk opfindelse, der var så fremsynet, at den stadig holder i dag.
Foto: MAN Diesel & Turbo
|