Større træfsikkerhed,
når det gælder
velfærdsydelser

Brugerdreven innovation er metoden, når Copenhagen Living Lab hjælper kommuner med at lukke gabet mellem ydelser og økonomi – et gab der råber på nye løsninger

- Med en brugerdreven tilgang til udvikling af nye velfærdsløsninger øger man træfsikkerheden og begrænser sine risici for tab.

Det fastslår Hans Henrik Agger, CEO i Copenhagen Living Lab, der bistår primært kommuner, men også andre grene af det offentlige og private virksomheder med at realisere innovations- og forretningspotentiale. Metoden er brugerdreven innovation, der er udviklet for 10-15 år siden på Stanford University i USA og siden er blevet forfinet – ligeledes af amerikanerne – til det private marked.

- Man skal være klar til, have modet til at begå fejl, hvis man vil arbejde med innovation, og det har man det ofte svært med i det offentlige. Men det er et vilkår, som gælder al innovation. Man er nødt til at acceptere, at de fleste projekter fejler, for man kan ikke hver gang ramme plet med det første skud, når man søger nye løsninger til nye behov. Med vores metode kommer man tættere på at ramme noget, der dur, siger Hans Henrik Agger og uddyber sin påstand:

En slags prototype

- Vi laver en reallivstest på innovationsprojektet, en slags prototype, som vi sender på markedet, tester af og retter til, før vi gør produktet færdigt. Fremgangsmåden er den samme, uanset om der er tale om en ny robot, en omorganisering, nye services osv. Det helt fundamentale i metoden er at forstå sine kunder, eller borgere om man vil.

Copenhagen Living Lab, der har til huse på Københavns Universitet Amager, har specialiseret sig i det offentlige marked og er, som Hans Henrik Agger udtrykker det, ”skarpe til at forstå den offentlige sektor”.

- Specielt kommunerne står over for nogle kæmpestore udfordringer. Der er ikke hænder nok til at klare velfærdsydelserne i fremtiden og heller ikke skattegrundlag nok, fordi folk går på pension. Gabet mellem ydelser og økonomi råber på nye løsninger. Vi oplever da også en stigende interesse for at arbejde på en anden måde i kommunerne. Kommunalreformen er ved at være landet. Nu vil man have noget ud af den øgede volumen, siger han og tilføjer:

- Så det er nemt at få taletid, hvis man kan sandsynliggøre, at kommunerne kan spare penge ved at gøre borgerne mere selvhjulpne, med ny teknologi osv. Kan man præsentere en fornuftig business case, bliver der lyttet til én i kommunerne.

Fire ugers feltstudier

Copenhagen Living Lab er ofte den udfarende kraft. Man søger hele tiden temaer, der kan bygges projekter op omkring, og præsenterer dem efterfølgende for kommunerne. Det sker også, at kommuner henvender sig. Eksempelvis en kommune, der skulle bygge et nyt plejehjem og fandt, at der var for lidt nytænkning i de forslag, man havde fået. Bl.a. ønskede man at få udviklet et nyt baderum.

- Vi samlede et konsortium til at forestå arbejdet. Efter fire ugers feltstudier, hvor vi var med ude på et plejehjem for at se, hvordan det hele foregår, udarbejdede vi et katalog med løsningsforslag. Eftersom de fleste plejehjemsbeboere bliver vasket i sengen, var det måske en idé at droppe baderum i de enkelte lejligheder og i stedet lave større fælles baderum med det hele – spabad osv., fortæller Hans Henrik Agger og pointerer, at Copenhagen Living Lab alene tager sig af det innovative. Den kommercielle del overlader man til andre aktører. Bl.a. hvordan man får viden om projektet bragt videre til andre kommuner.

Og det er ofte et problem for kommunerne at få det gjort tilgængelig for andre.

- I et konkret tilfælde sagde en kommune, at man ikke kunne afsætte ressourcer til at bringe det videre. Det kunne man ikke bruge sine borgeres penge til. Løsningen kunne være, at kommuner gør det til fælles projekter, men man er ikke gode til at arbejde sammen. Det mangler i høj grad. Et andet problem er interne konflikter. I mange kommunale organisationer har man svært ved at arbejde på tværs. Det kræver, at mange års indgroede vaner ændres, og at der sker en strukturel omlægning af, hvordan forvaltninger gebærder sig, siger Hans Henrik Agger. 

Nye krav til hjemmeplejen

Robotter, der kan støvsuge eller gøre så meget andet, popper ofte op på nethinden, når der tales velfærd. Men som Hans Henrik Agger ser det, foregår det mest spændende i organisationen mellem borgeren og de kommunalt ansatte i hjemmeplejen.

- Der er mere i dét end i et nyt hjælpemiddel. Derfor gør vi meget i at træne de ansatte i at tænke på og være opmærksomme på nye behov og i at opfatte sig selv på en anden måde. Det er dem, der har kontakten til og ansvaret for borgeren. Fremadrettet vil der blive stillet anderledes krav til hjemmeplejen, og videreudviklingen af vores velfærdsydelser kommer til at handle meget om uddannelse og træning af personalet, siger han.

Etårige budgetter et problem

En hæmsko, når det gælder innovation, er, at kommuner arbejder med etårige budgetter, påpeger Hans Henrik Agger. Det gør, at man har svært ved at investere langsigtet og helst går efter straks-besparelser.

- Det er et reelt problem, når besparelserne på et nyt tiltag skal ses over eksempelvis en seksårig periode. I forhold til anlægsinvesteringer giver det en strukturel udfordring, siger han.

September 2012

Hans Henrik Agger – CEO i Copenhagen Living Lab.